Købere af cms-styrede websites køber ofte katten i sækken, og konsekvensen kan være fatal. Langt de fleste websites er i dag styret af et såkaldt CMS - et administrationssite, hvor ejeren af sitet selv har mulighed for at redigere indholdet på sit website.
Hos Marginal udvikler vi næsten udelukkende cms-styrede websites. Vores kunder skal naturligvis have mulighed for at redigere indholdet på deres hjemmesider, der skal lægges aktuelle nyheder op, og nye produkter og tjenesteydelser skal løbende markedsføres o.s.v. Vi fokuserer imidlertid ikke alene på funktionalitet og brugervenlighed, når vi programmerer vores webløsninger. Hos Marginal er der nemlig også fokus på de fatale konsekvenser, det kan have at basere sig på et unikt cms-system udviklet af en privatejet virksomhed.
Der er stor forskel på cms-systemer.
Rigtig mange sympatiske webbureauer har i løbet af de sidste 10 år udviklet deres helt egne unikke cms-systemer. Der er flere tusind forskellige cms-systemer på markedet - af svingende kvalitet naturligvis. Mange løser opgaven rigtig fint, men der er en graverende bagside ved medaljen. Fællesnævneren for langt de fleste af disse systemer er nemlig, at kunden ikke har adgang til den kodning, som sitet er baseret på. Denne type cms-systemer benævnes secret source.
Advarsel
Købere af secret source websites bliver ofte forført af veltalende sælgere, der helt glemmer at informere om de trusler, der er knyttet til at købe et af disse secret source cms-systemer. Faktum er nemlig, at skulle webbureauet f.eks. blive ramt af en konkurs - og det oplever vi faktisk rigtig ofte for tiden - så er kunderne prisgivet. Der vil ikke længere være adgang til de koder, som hjemmesiderne er baseret på. Rettelse af fejl og videreudvikling vil ikke længere kunne finde sted.
Opensource
Hos Marginal Reklamebureau baserer vi os på et open source cms-system. Det betyder helt konkret, at skulle vi - Gud forbyde det - lukke ned, så vil vores kunder til enhver tid kunne videreudvikle deres hjemmesider i samarbejde med andre opensource-programmører.
Fordele ved et cms-system a la Marginal:
1. Vores cms-system (typo3) er det mest udbredte opensource cms-system i Danmark
2. Flere tusind forskellige programmører udvikler dagligt på systemet
3. Brugervenligheden er optimal
4. Modulerne er utallige og tilmed gratis - Vi har f.eks. mulighed for af afvikle film via vores hjemmesider - uden fordyrende køb af særlige afviklingsmoduler.
5. Vores kunder er ikke stavnsbundet til Marginal - man kan til enhver tid vælge at fortsætte udviklingen af sit site hos en anden web-leverandør.
6. Systemet betyder, at vores kreative webdesignere har ubegrænsede muligheder for at skabe unikt design.
Som et lille kuriosum kan nævnes, at NATOs intranet er baseret på samme cms-system som det, Marginal Reklamebureau anvender.
Kontakt Marginal på 7572 0191 for en uddybende snak om cms-styrede websites.









