Kære alle - Tak for den fantastisk interesse i.f.m. dette arrangement. Vi er taknemmelige og meget ydmyge i forhold til den succes vores kunstfester har opnået. Der er tæt pakket med spændende mennesker hver gang. Billeder fra TRANSYLVANIA-festen vil blive lagt op på Ole Aakjærs Facebook-profil snarest og så vender vi i øvrigt stærkt tilbage i april med den store temaudstilling EROTIKA!
TRANSYLVANIA: Den 6. februar kl. 14 - 18 Her er programmet, som denne gang har et stært internationalt tilsnit: Transylvansk magi møder sitrende violiner, Elvis og en udstoppet fugl.
UDSTILLING: Elvis og en udstoppet fugl. Ikke uden stolthed præsenterer vi udstillingen, Elvis og en udstoppet fugl - en moderne udstilling af billedkunstnerne, Glenn Moust (DK) og Thomas Schostok (D).
KONCERT: Trio Mio - et stort navn på den danske folkscene. Musikmagasinet Gaffa giver dem 5 stjerner, og de får rosende anmeldelser overalt!
Her er et link til en video med Trio Mio http://www.youtube.com
LITTERATUR: Den rumænske flygtning, psykolog og forfatter Delfina Christiansen præsenterer bogen: Jeg er Delfina fra Transylvanien
GASTRONOMI: Den Rumænske gullashsuppe - kogt på halalslagtet oksekød og magiske urter og grønsager - buldrer allerede i de store suppegryder, og champagnen er forlængst lagt på køl. Der er igen tale om gastronomi i verdensklasse:-)
ENTRE OG FORPLEJNING: er gratis og arrangementet er åbent for alle - stemningen plejer at være skyhøj og hip på den übercoole måde - vi glæder os til en festlig lørdag!
Susan og Ole Aakjær










